Danske Spil Bingo

Danske Spil Bingo

Når vi taler om online bingo, så kan vi på ingen måde snige os uden om Danske Spil Bingo – de er nemlig den største og mest populære bingoside i Danmark, og det siger ikke så lidt.

Du kender helt sikkert Danske Spil, da de har eksisteret siden 1948, og de står bag produkter som Danske Spil Casino, Danske Spil Poker og ikke mindst Oddset.

Vi har kigget nærmere på, hvordan det er at spille bingo hos Danske Spil Bingo, og vi glæder os til at dele med dig, hvad de har at byde på i bingouniverset.

Danske Spil Bingo forside

Sådan kommer du i gang på Danske Spil Bingo

For at gøre det nemt for dig har Danske Spil Bingo selvfølgelig lavet en hel underside til dig om, hvordan du kommer godt i gang med at spille bingo. Vi laver selvfølgelig gerne et kort oprids her, så du inden længe kan give dig i kast med de sjove bingospil:

  1. Opret en konto: Hos Danske Spil opretter du en såkaldt Blå Konto, hvor du også har mulighed for at spille i deres Casino, Spillehjørnet og meget mere.
  2. Udfyld formular: Herefter udfylder du selvfølgelig de nødvendige informationer, samt sørger for at verificere din konto med NemID.
  3. Så er du klar til at spille: Det bliver ikke meget nemmere end det!

Hvordan er det så nu lige, vi spiller bingo online?

  1. Du starter med at hoppe ind i et bingorum og købe dine plader.
  2. Når spillet starter, begynder systemet at trække en række tal – Her kan du selv vælge om du vil duppe dine plader, eller om du lader computeren duppe dem for dig automatisk.
  3. Hvis du er blandt de første til at få råbt dine tal op, så vinder du. Her spilles oftest om 1 række, 2 rækker, 3 rækker, 4 rækker og fuld plade. Oven i det er der mulighed for jackpot og andre fede sidegevinster.

Det er dejligt at se, at Danske Spil Bingo også tager højde for, at der kan være mange nybegyndere, der er klar til at kaste sig ud i bingoeventyret. Vi føler virkelig, at de tager godt hånd om både de nye bingospillere og de hardcore bingoveteraner. Så er det altså bare med at komme i gang med de mange sjove bingospil.

Det bliver ikke mere dansk

Det allerførste du bliver mødt af på bingosiden er en af bingochattens værter, som står og vinker til dig og inviterer dig til at spille med. Det er altså en modtagelse, der vil noget, og vi er vilde med det! Oven i det har siden et lækkert og brugervenligt design i den skønneste grønne farve, der får os til at tænke på de lykkebringende firkløvere. Der er ingen tvivl om, at de virkelig har haft nogle gode webudviklere på banen, der i den grad har sørget for at kæle for deres bingoside.

Scroller du ned ad forsiden, bliver du inviteret ind i Bingostuen, og så er der altså dansk hygge for alle pengene. Danske Spil Bingo lever altså 100% op til deres navn, for det emmer af danskhed og hygge, som kun vi danskere kender den.

Danske Spil Bingo har virkelig sørget for at lave en gennemtænkt og brugervenlig hjemmeside. De tager brugeren i hånden og guider dem gennem den store bingoverden.

På nuværende tidspunkt finder vi hele fire bingorum:

  • Bingostuen, som har en pladepris på 2 kr per plade
  • Bankohallen, hvor pladerne koster blot 40 øre per plade
  • Aftenchancen
  • Månedsjackpotten

I Bingostuen finder du det helt klassiske bingo med 75 kugler. Her er en fast pris på 2 kr per bingoplade, og i alle spil er det muligt at vinde en progressiv jackpot på minimum 5.000 kr. Bingostuen er udelukkende dansk, og derfor finder du kun danske spillere, du kan få en lille hyggesnak med over chatten. Her sidder bingoværter klar i chatten hver dag mellem kl 15-23, og der er hver aften rig mulighed for en masse sjove aktiviteter og ekstra bingopræmier.

Er du mere til Banko, så har Danske Spil Bingo selvfølgelig også det. I Bankohallen finder du deres store 90 kuglers bankospil. Her skal du blot betale helt ned til 40 øre for en bankoplade, og maks op til 2 kr. I Bankohallen spiller du mod spillere fra hele verden, så der er altså godt gang i den. Ligesom i Bingostuen har de bingoværter i chatten hver dag fra 15-23, og så er der altid mulighed for en spændende progressiv jackpot på mindst 4.000 kr. Der er altså noget at komme efter!

Hver aften kl 21.30 har du også mulighed for at være med i Aftenchancen. Det er ligeledes et bankospil med 90 kugler, og her er garanti for en masse hygge, hvor du kan købe bankoplader for helt ned til 40 øre per plade. Så når klokken nærmer sig 21.30 skal du sørge for at have aftenkaffen klar, og så er der mulighed for et hyggeligt spil med lækre gevinster.

Én gang om måneden er der mulighed for at vinde den helt store gevinst i Månedsjackpotten. Her er det ligeledes en lækker omgang banko med 90 kugler og masser af spænding. Her er nemlig en præmie på op til 120.000 kr på højkant til vinderen af fuld plade. Her koster en plade 4 kr stykket, hvilket selvfølgelig er lidt mere, men der er bestemt også rift om den store præmie. Så er du til masser af spænding, så er det klart forsøget værd.

Bingorum hos Danske Spil Bingo

Gang i bingochatten

Danske Spil Bingo kan prale af at have intet mindre end den bedste bingochat i Danmark, og det er tydeligt at se hvorfor.

Hvis det ikke er nok at skrive sammen med en masse andre spillere, så kan du hver dag kl 15-23 støde på de søde chatværter i bingo- og bankorummet. Ikke nok med det, kan du også lære dem lidt at kende ud fra de fine introduktioner på hjemmesiden, hvor de fortæller om alt fra deres livretter til kæledyr. Når bingochatten er på, afholder chatværterne forskellige konkurrencer og quizzer, hvor du har mulighed for at vinde en masse forskellige præmier. Det er altså noget, der emmer af personlighed, og det er med til at skabe en sjov og hyggelig stemning.

Her i bingochatten kan du altså både få en sjov oplevelse med de mange quizzer og konkurrencer, hvor du kan vinde alt fra gratis bingoplader til pengepræmier eller gavekort, og du kan få en masse hyggelige snakke med de andre bingospillere. Du kan både spille i det danske rum og chatte med andre danske spillere, eller du kan tage på eventyr og chatte med folk fra hele verden i det internationale bankorum. Så kan I udveksle strikke- eller madopskrifter, snakke om vejret eller diskutere verdenssituationen. Er du ikke så interesseret i sniksnak, kan du selvfølgelig også bare fokusere på spillet. Det kan også være du egentlig bare er interesseret i at chatte, og så skal du faktisk bare være logget ind – du behøver nemlig ikke spille for at kunne chatte.

Det er altså en super fed bingochat, Danske Spil Bingo har fået stablet på benene, og vi tør godt sige, at der endnu ikke er nogen andre bingoudbydere, der har formået at udkonkurrere dem på det område. De har selvfølgelig også haft mange år til at udvikle den helt optimale bingoplatform.

Kampagner, bonusser og jackpots

Hvis vi tager et kig på kampagner, så kan vi også tydeligt se, at Danske Spil Bingo har noget at byde på. I skrivende stund har de her i marts måned en kampagne kørende, hvor du har mulighed for at spille gratis. Kampagnen kører fra 16.3.2021 til og med den 30.3.2021, hver dag mellem kl 16-22. Her tilbyder de to gratis spil i timen, hvor du kan få intet mindre end fem plader at spille med i hvert spil. Der er altså noget at komme efter – og helt sikkert et godt sted at starte, hvis du er nybegynder og bare vil prøve bingospillet af.

I hele marts kører de også med garanterede præmiepuljer i Bingostuen, så vi kan altså tydeligt se, at der er noget at komme efter på kampagnefronten.

Det er ikke lykkedes os at finde nogen bonusser, men vi ved at der tidligere har været en velkomstbonus til nye spillere i form af muligheden for at spille gratis i 14 dage – og det kan jo sagtens ske, at det kommer igen, når den førnævnte kampagne er afsluttet.

Ingen bingo uden jackpots

Eller det er der vist nok nogen bingoudbydere, der synes. Men det gør Danske Spil Bingo bestemt ikke! Her er nemlig mulighed for jackpots, og det gælder i både bingo- og bankorummene, samt aftenchancen. Oven i det har de en månedlig jackpot på op til 120.000 kr, så der er altså helt sikkert noget at komme efter her. I de enkelte rum er der bingo og bankojackpots på minimum 4.000 kr. Når du er i gang med et bingospil, eller har købt plader forud for spillet, har du mulighed for at se hvor stor jackpotten er for de enkelte spil.

Danske Spil Bingo byder på hele fire typer jackpots, både store og små. De har både den velkendte progressive jackpot, der vokser efter hver købt bingoplade; en fællesjackpot, der deles mellem alle spillerne, der har købt plader i det enkelte spil; en fast jackpot; og en multijackpot, hvor den kører i flere niveauer. Det kan f.eks. være hvis der udtrækkes en fuld plade inden for 1-50 kugler, så giver den 100% (f.eks 20.000 kr), mens fuld plade inden for 51-55 kugler giver 75% og dermed 15.000 kr, og så fremdeles.

Ind imellem afholdes der også specielle jackpotkampagner, så det er med at holde øje på kampagnesektionen hos Danske Spil Bingo.

Har du styr på dit bingo lingo?

Uanset om du er nybegynder eller lidt af en bingokonge- eller dronning, så hjælper Danske Spil Bingo dig godt på vej til at få styr på dit bingo lingo. Foruden en masse spændende viden om bingo, både generelt og hos Danske Spil Bingo, har de nemlig også en sjov liste over bingoudtryk, så du kan lære hvad alle tallene fra 1 til 90 hedder. Du ved sikker godt, at Gamle Ole er numre 90, men vidste du, at nummer 66 hedder Lange Tasker, eller at 27 hedder Dronning Ingrid? Der er altså rigeligt at give sig i kast med, hvis du gerne vil være bingoekspert.

Spil Bingo på mobilen

Selvfølgelig skal bingo også kunne spilles på mobilen i dag, ingen tvivl om det. Her er Danske Spil Bingo også godt med, så de klarer sig efterhånden til UG i alle kategorier. Her spiller du også direkte i din browser, ligesom på computeren. Du slipper altså for at downloade alle mulige apps, hvis du ikke er til den slags. Så har du en iPhone, Android-enhed eller sågar en tablet, kan du kaste dig over de sjove bingospil.

Kvaliteten er super – det eneste lille minus er måske, at chatten igen ikke fungerer helt optimalt på en lille skærm. Det er dog et problem som endnu ingen bingoudbydere har formået at løse. Så skal du have den optimale chatoplevelse med, så skal du selvfølgelig spille bingo på computeren.

Man kan også undre sig en smule over, hvorfor Danmarks største og ældste spiludbyder endnu ikke har udviklet en app for deres bingoafdeling. Du kan nemlig både finde en Lotto, Oddset, Poker og Casino app. De har sågar en overordnet Mit Danskespil app, såvel som en Sikkert Spil app, hvor du kan gemme dine kuponer og gevinster et sikkert sted. Bingo tværtimod – den er der altså ikke endnu, hvilket er lidt skørt, for Tombola (link) har for eksempel bevidst, at en decideret bingo app sagtens kan fungere. Men det må vi altså drømme om lidt endnu hos Danske Spil Bingo.

Samlet vurdering

Vi er ikke tvivl om, at danskerne elsker at spille bingo hos Danske Spil Bingo – og vi forstår virkelig godt hvorfor. Det et tydeligt, at de efterhånden har mange års ekspertise på området. De tager godt hånd om alle spillere, nye som gamle, så de kan få den bedste oplevelse med de mange sjove bingo- og bankospil.

Hjemmesiden er spot on med et lækkert og brugervenligt design med flotte farver. Der er alle de informationer om bingo og banko, du nogensinde kunne drømme om, så du hurtigt kan blive ekspert i spillene. Det allerbedste er måske endda chatten, hvor de skønne bingoværter holder gang i den hver dag fra 15-23. Danske Spil Bingo formår altså virkelig at gøre noget ud af den sociale oplevelse, der er så vigtig for mange bingospillere rundt omkring i landet. Især i disse coronatider, hvor de mange bingo- og bankohaller er lukkede. Det er også fedt, at der både er mulighed for at spille i et dansk bingorum og et internationalt bankorum – så er der altså rig mulighed for at få en masse hyggelige snakke med folk fra nær og fjern.

Døgnet rundt er der masser af bingospil, og du kan finde spil helt ned til 40 øre per spilleplade, så alle kan være med. Der er masser af fede jackpots og kampagner.

Vi giver derfor de varmeste anbefalinger til Danske Spil Bingo.

Mere om Danske Spil Bingo

Danske Spil stammer helt tilbage fra 1948, hvor det oprindeligt gik under navnet Dansk Tipstjeneste. Frem til 2012 havde de monopol på alle spil om penge i Danmark. Der kom dog andre boller på suppen, da spillemarkedet blev liberaliseret i 2012. Det gjaldt dog kun andre pengespil end bingo, så Danske Spil sad stadig på bingomonopolet helt frem til 2018. Her blev online bingo også liberaliseret i Danmark, hvorfor de velkendte bingoudbydere som Tombola, Maria Bingo og Spilnu kom til verden.

FAQ

Måske har du stadig lidt spørgsmål om Danske Spil Bingo. Derfor har vi samlet lidt spørgsmål og svar til dig her.

Kan jeg også spille banko hos Danske Spil Bingo?
Det kan du i hvertfald – de har både et bingo- og et bankorum.

Hvornår kan jeg spille bingo hos Danske Spil Bingo?
Det kan du døgnet rundt – både deres bingorum og bankorum har nemlig åbent 24/7.

Hvad er en blå konto?
En blå konto hos Danske Spil er din private brugerkonto. Den logger du på via NemID, og så har du mulighed for at spille de mange forskellige spil hos Danske Spil. Du kan ikke bare spille Bingo, men også Casino, Oddset, Live Casino, Spillehjørnet og meget mere.

Hvad er et skærmnavn?
Et skærmnavn er et navn, du skal oprette, når du logger ind på Danske Spil Bingo og skal vælge et spil. Det fungerer som dit ID i chatten. Du vælger selv dit navn, men der er selvfølgelig en række regler, du skal overholde. Dem kan du også læse om her under Danske Spil Bingos generelle chatregler her.

Hvordan fungerer chatten hos Danske Spil Bingo?
Når du åbner et spil har du mulighed for at chatte med de andre spillere. Alle spillere er i samme chatrum. Hver dag mellem kl 15-23 er bingoværterne også på – dem kan du kende ved at der står BV foran deres skærmnavn. Du kan både chatte i den åbne chat med alle spillere, men du kan også starte en privat chat mellem to spillere – det kræver dog at I har godkendt hinanden som chatven – det gør du ved at sende en venneanmodning. Når den er godkendt kan I chatte privat. Du skal dog være opmærksom på, at Danske Spil også har adgang til både de offentlige og private chatbeskeder.

Kan jeg spille Danske Spil Bingo på mobilen?
Det kan du sagtens. Deres side fungerer også glimrende på din smartphone eller tablets browser. Desværre har de endnu ikke en decideret Danske Spil Bingo app.

Er det sikkert at spille hos Danske Spil?
Det er det selvfølgelig. Danske Spil er ligesom andre danske spiludbydere underlagt den danske Spillemyndigheds lovgivning og regler. Derfor er du sikret en god og tryk oplevelse.

Hvad hvis det bliver svært at styre mine spil?
Hvis du kan mærke at det tager overhånd med at spille, kan du få hjælp hos bl.a. Stopspillet.dk og ROFUS.nu. Spiludbydere har selvfølgelig også altid et stort ansvar for at passe på deres spillere, og derfor kan du selvfølgelig også læse meget mere om, hvad Danske Spil gør for at hjælpe deres spillere her.

annonce
annonce