Bingo.dk

Har du hørt, at der er kommet en ny spiller i bingohallen? Det har vi, og vi glæder os til at lære dem bedre at kende! Det er nemlig Bingo.dk, og for dem handler det om at have det sjovt. Derfor har vi kigget lidt nærmere på, hvad Bingo.dk har at byde på.

Sådan kommer du i gang

Som altid skal du først og fremmest oprette en konto. Her finder du ’Opret Konto’ knappen øverst i højre hjørne, og så er det bare om at udfylde dine informationer.

Selvfølgelig skal du også verificere din konto via NemID – sådan er det jo med de danske bingosider. Så er der også godt styr på sikkerheden, så du kan få en god og fair spiloplevelse.

Når du har oprettet din konto, så har du selvfølgelig adgang til alle spil på Bingo.dk – det gælder alt fra bingo, banko og spingo, og en masse andre sjove spil.

Hjemmeside og bingolobby

Til at starte med kan vi kun sige – hold da op, for at have hapset Danmarks bedste bingodomæne. Så vi har altså allerede lidt store forventninger til Bingo.dk. Lad os tage et lidt nærmere kig på hjemmesiden og bingolobbyen.

Vores første indtryk er en fin og brugervenlig side med dejligt knald på farverne – det må jo gerne være lidt festligt, ikke? Øverste banner kører med lidt reklamer for sitet, et link til mere info om, hvordan du spiller bingo, samt reklame for en kampagne, de kører hver aften kl 20: Hyggebingo. Og så ser det da også ud til, at de har fået gang i en bingojackpot, hvor du kan vinde op til 100.000 kr. Nedenunder har vi de forskellige bingorum, og her er der faktisk både mulighed for at spille bingo, banko og deres helt eget take på bingo – Spingo. Hvad mon det er for noget? Det ser vi nærmere på om lidt.

Ikke nok med det, finder du også en masse forskellige spilleautomater. Det er ikke bare en hvilken som helst type spilleautomater – nej, det er nemlig Bingo.dk’s helt egne. Det er nemlig spiludviklerne Spigo, der har hovedsæde i Viborg og har mere end 13 års erfaring med spiludvikling, der står bag. Så bliver det altså ikke mere dansk. Her finder du også spil som Den Store Campingtur og Vikinger, og du kan også tage dig en omgang kabale. Det er altså fedt at se nogle spil, hvor vi får lidt dansk på banen med campingture og vikinger.

Allerøverst på siden finder du selvfølgelig også en bjælke med tydelige links til stopspillet.dk, Rofus.nu, samt Spillemyndighedens logo og et link til deres egen side om Ansvarligt spil, som vi også anbefaler dig at læse op på. Endnu bedre er det at bjælken følger med, når du scroller ned ad siden. Det er dejligt med en spiludbyder, der tager ansvar og tager godt om deres spillere, så de kan få en tryg og ansvarlig spiloplevelse.

Bingo.dk forside

Spil bingo på mobilen

Spillene på Bingo.dk også er dejligt brugervenlige, og uanset platformen fungerer de godt. I dag kan vi jo ikke komme udenom, at bingo og andre pengespil altså skal kunne spilles på mobilen. Heldigvis er Bingo.dk fint med her, da deres mobiloptimerede site kører som smurt på smartphone og tablet.

Det skal dog siges, at Bingo.dk ikke har nogen decideret app, men vi spekulerer også på, hvor stort behovet for sådan en er, når siden fungerer så godt direkte i browseren, uanset hvilken enhed, du spiller på.

Alt fra bingo til banko og spillemaskiner

Som et nyt bingosite er det vigtigt at skabe et unikt produkt – især på et marked hvor der efterhånden er en del konkurrence. Her synes vi faktisk, at Bingo.dk gør det ret godt. Selvom der i skrivende stund ikke ser ud til at være frygteligt meget knald på spillene, og der ikke lader til at være så mange spillere på, så kan vi helt sikkert se, at de har potentiale.

Du får nemlig både muligheden for at spille bingo, banko og en helt ny bingovariant, Spingo. Og så er der jo selvfølgelig også en masse forskellige spilleautomater. Fælles for dem alle er, at de har et lækkert og unikt design, du helt sikkert ikke finder alle steder. Her skal nemlig være fest og farver, som hele hjemmesiden også giver udtryk for. Men lad os tage et kig på vores kære bingospil først.

Bingo

Bingo.dk har jo selvfølgelig det helt klassiske bingo med 75 numre – og det skal de jo, hvorfor skulle de ellers have valgt det domænenavn? Her kan du købe plader for 2 kr stykket, og det er jo en dejligt overkommelig pris. Det er den helt klassiske bingoplade med 25 felter og en stjerne i midterste felt. Så her gælder det jo selvfølgelig om at få numre på de forskellige rækker og til slut pladen fuld. Det kender vi jo. Der starter nye spil hvert 5. minut, så du behøver heldigvis ikke vente længe for at spille – men vi er lidt usikre på, hvor meget gang i den der er i bingorummet, for der lader ikke altid til at være så mange spillere på. I bingorummet har de selvfølgelig også en chat, men hvis der ikke er mange spillere på, så kan det desværre hurtigt blive en lidt kedsommelig affære.

Banko

Er du mere til at tage en svingom med Gamle Ole, kan du selvfølgelig gøre det i bankorummet. Her har vi bankoplader – ligeledes til en stykpris af 2 kr – med tre rækker af ni felter. Her er reglerne jo som bekendt 1 række, 2 rækker og til sidst pladen fuld. Så uanset om du er til bingo eller banko er der en god mulighed at hygge dig med et par sjove spil og være heldig at få lidt lækre gevinster oveni.

Mulighed for bingo jackpots

Bingo og bankorummene er super hyggelige, og der er ingen tvivl om, at hele bare handler om, at vi skal have det sjovt – gevinsterne er nemlig af den lidt mindre størrelse. Selvfølgelig har de fået deres jackpots, hvor der er mulighed for op til 100.000 kr, og der er også enkelte af spillemaskinerne, der ser ud til at have nogle meget spændende jackpotgevinster. Men i bund og grund er fokus, at vi skal have det sjovt.

Hvad er Spingo?

Der findes et væld af bingosider i dag, og derfor er de nødt til at være konkurrencedygtige. Derfor gælder det både om at have nogle fede gevinster, såvel som unikke spilprodukter. Her har Bingo.dk altså kastet sig over at udvikle en helt ny type bingo – eller Spingo, som det hedder. Spingo er en sammenfatning af spilleautomater og bingo. Det er simpelthen en blanding mellem bingo og en spilleautomat. I Spingo spiller du alene, så her slipper du for at vente på andre spillere, som i bingo- og bankorummene. Dog synes vi det måske også er lidt ærgerligt, at man kun spiller én person, for det tager altså lidt af den hyggelige og sociale oplevelse ud af bingo er så kendt for. Ikke desto mindre lyder det stadig som et spændende spil, hvis man trænger til at prøve noget andet, og ikke går så meget op i den sociale oplevelse. Så hvis du vil prøve et nyt og frisk take på bingo, så skal du spille Spingo!

Masser af spilleautomater

Hvis du gerne vil spille noget andet end bingo og banko, så har du også rig mulighed for det hos Bingo.dk. I skrivende stund har de nemlig intet mindre end 19 forskellige spilleautomater:

  • Den Store Campingtur
  • Yukon 21
  • Mexico
  • Vikinger
  • Ludo
  • Disco Dance
  • Super Parrot
  • Diamonds
  • Edderkop
  • Karusellen
  • Napoleon
  • Fruits
  • Showers
  • Starlight
  • Hat Trick
  • Tropicana
  • 7 Kabale
  • Zoo
  • Showers – Circus Edition 2018

Og det skulle ikke undre os, hvis der kommer flere til med udviklere som Spigo i baglandet.

Hvis du er nybegynder i bingo, så har de også en fin lille spillevejledning til, hvordan du kommer i gang, hvilket er ret fedt. Der er også vejledninger til hver af de enkelte spilleautomater, så der er altså rigeligt at give sig i kast med. Det en virkelig god service med grundige spillevejledninger til næsten alle spillene, især når vi har at gøre med spil, du kun kan spille hos Bingo.dk. Så føles det altså som om, at de tager godt hånd om os, så vi kan få en god og sjov oplevelse. Dog kunne vi også godt bruge lignende vejledninger til banko, og måske især til Spingo, som de jo selv har opfundet.

Bingo.dk spilleautomater

Kampagner og bonusser

I skrivende stund har vi ikke dannet os et overblik over, hvor meget Bingo.dk gør ud af kampagner og bonusser. Der lader ikke til at være nogen velkomstbonus – og det er selvfølgelig lidt ærgerligt, for det er bestemt en god måde at tiltrække nye spillere på. Det gælder ligeledes med kampagner. Der lader heller ikke til at være det helt store, udover at vi kan se der er Hyggebingo hver aften kl 20.00. Vi kan helt sikkert se, at Bingo.dk har potentiale til at blive store, så derfor håber vi at de får mere gang i forretningen med nogle fede kampagner og bonusser. 

Samlet vurdering

Det er stadig tydeligt, at Bingo.dk er nye på markedet, men vi har altså stadig store forventninger til dem. Ikke bare fordi, deres spiludviklere Spigo er eksperter på området, når det gælder udvikling af fede spil, men også fordi de har skabt nogle sjove og unikke produkter. Bingo kan nemlig godt blive lidt kedeligt i længden, og så kaster mange sig måske over andre typer spilleautomater og online spil. Derfor er det fedt at se, at de har forsøget sig med et nyt take på bingospillet, i form af Spingo. Det er sjovt, men det er også lidt en skam, at man spiller alene, da bingo jo er essensen af hygge og socialt samvær.

En anden ting vi mangler, er altså også lidt mere gang i den med nogle fede kampagner, for det kan helt sikkert tiltrække flere spillere.

Ikke desto mindre er Bingo.dk et hyggeligt site, og vi er meget spændte på, hvad de kommer til at byde på af spiloplevelser i fremtiden.

Lidt mere om Bingo.dk

Bingo.dk er en ret ny bingoside, som er lavet af Freeway og Spigo, så der er helt styr på tingene.

Freeway står blandt andet bag sider som Dating.dk, Avisen.dk og Bolig.dk. Det er selveste Morten Wagner, skaberen af Dating.dk, der er en af ejerne af Bingo.dk, så han er altså ikke ny i at lave populære hjemmesider.

Spigo har du måske hørt om før. Med hovedkontor i Viborg står de for at udvikle nogle af de bedste gratis spil på markedet. Pengespil er dog ikke nyt for dem, da de også har været med til at udvikle flere af spillene hos Danske spil, såsom yatzy, ludo og kabaler. Det er altså nogen der ved, hvad de laver, og det kan vi heldigvis også tydeligt se hos Bingo.dk

Andre gode danske bingosider

FAQ

Er det sikkert at spille hos Bingo.dk?
Ja, det er sikkert at spille hos dem. Som dansk spiludbyder er de påkrævet en dansk licens og underlagt Spillemyndighedens lovgivning og regler. Derfor er du sikret en god og fair oplevelse.

Kan jeg også spille banko hos Bingo.dk?
Ja, de har både banko og bingo, samt deres helt eget take på bingo: Spingo. Derudover har de også en lang række spilleautomater.

Hvorfor har jeg kun en midlertidig konto hos Bingo.dk?
Som de også skriver på deres egen hjemmeside har alle en midlertidig konto i begyndelsen. Den eksisterer max i en måned, hvorefter brugeren af kontoen skal være verificeret. Det betyder at profiloplysningerne skal tjekkes i forhold til folkeregisteret. Hvis ikke det stemmer overens, deaktiveres kontoen.

Kan jeg spille Bingo.dk på mobilen?
Det kan du tro. Deres hjemmeside er mobiloptimeret, og den kører super godt på både din smartphone og tablets browser. Dog har de ikke en decideret app.

annonce
annonce