Hvad er RTP?
RTP er spillets matematik udtrykt som én procent. Den beregnes sådan:
RTP = samlede udbetalinger ÷ samlede indsatser × 100Træk RTP fra 100, og du har husfordelen. Et spil med 96 % RTP har en husfordel på 4 %. De to tal beskriver det samme forhold, set fra hver sin side af bordet.
Hvor kommer husfordelen fra? Roulette viser det tydeligst. Et hjul med ét nul har 37 felter. Satser du 1 kr. på et enkelt tal og rammer, får du 35 kr. i gevinst plus din indsats tilbage. Du får altså 36 kr. retur for et udfald, der i gennemsnit indtræffer én gang ud af 37. Det giver 36/37, som er 97,30 %. Husfordelen på 2,70 % ligger i det ene felt, der mangler i udbetalingen.
husfordel 2,70 %
På en spilleautomat er mekanikken den samme, bare skjult i en gevinsttabel med tusindvis af kombinationer. Spiludvikleren fastsætter RTP'en, når spillet bygges, og et testlaboratorium kontrollerer den, før spillet må bruges i Danmark.
Hvad koster RTP i kroner?
Her går de fleste forklaringer galt. RTP beregnes af det, du omsætter, ikke af det, du indbetaler.
Forskellen er stor. Indbetaler du 200 kr. og spiller 500 spins á 2 kr., har du omsat for 1.000 kr., fordi gevinster undervejs bliver satset igen. Det er de 1.000 kr., husfordelen virker på.
Tabellen viser det forventede tab ved 1.000 kr. i samlet omsætning. De fem procentsatser er de versioner, et af markedets mest udbredte spil findes i (mere om det i næste afsnit).
Samme spil, samme indsatser, samme antal spins. Forskellen mellem den bedste og den dårligste version er 120,30 kr. pr. 1.000 kr. omsat.
Tallene er et gennemsnit. I en enkelt session kan du tabe hele indbetalingen eller gå fra bordet med gevinst. Men jo mere du spiller, jo tættere nærmer resultatet sig tabellen. Det er de store tals lov, og det er den, casinoets forretning bygger på.
Hvorfor har samme spil forskellige RTP'er?
Mange spiludviklere leverer det samme spil i flere matematiske versioner. Casinoet vælger, hvilken version det vil køre. Grafikken, lydene og bonusrunden er de samme. Kun gevinsttabellen er forskellig.
Book of Dead fra Play'n GO er det mest brugte eksempel. Spillet findes i versioner med 96,21 %, 94,25 %, 91,25 %, 87,25 % og 84,18 % RTP. Det er de fem tal fra tabellen ovenfor.
- 96,21 %højeste
- 94,25 %aflæst hos tre danske casinoer
- 91,25 %
- 87,25 %
- 84,18 %laveste
Du kan ikke se forskel på RTP versionerne, mens du spiller. Du kan kun se det i spillets informationsside. Og slår du RTP'en op på en spilside på nettet, får du typisk udviklerens højeste tal, som ikke nødvendigvis er det, dit casino kører.
Sådan finder du RTP i et spil
Det tager under et minut at finde et spils RTP.
- 1
Åbn spillet hos det casino, du spiller på.
- 2
Tryk på info-knappen, ofte et "i" eller tre streger i et hjørne.
- 3
Gå til spillereglerne eller hjælpesiden, og find linjen med RTP eller "teoretisk tilbagebetaling".
- 4
Brug det tal, ikke det du har set på en anden hjemmeside.
Spilleloven kræver, at spiludbyderen gør alle relevante oplysninger om spillet lettilgængelige, herunder spillereglerne. Tallet i spillet er derfor det, der gælder hos netop det casino.
Nogle casinoer har også en kategori med "høj RTP" i lobbyen. Den kan være et fint udgangspunkt, men tjek alligevel tallet inde i spillet.
Casinoer med dansk licens – vores top 3
- Kun nye spillere
- Maks. bonus 1.000 kr.
- Omsætning 10x bonusbeløbet
- Maks. indsats 50 kr. pr. spin under omsætning
- Kun spilleautomater tæller med
- Free spins a 1 kr., gevinster uden omsætning
18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk 70 22 28 25 | ROFUS.nu | Reklamelink
- Kun nye spillere
- Free spins a 1 kr. fordelt over 4 dage
- Ingen omsætning på gevinster
- Maks. gevinst 2.000 kr.
18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk 70 22 28 25 | ROFUS.nu | Reklamelink
- Kun nye spillere
- Maks. bonus 500 kr.
- Omsætning 8x bonusbeløbet
- Maks. indsats 25 kr. pr. spin
- Kun spilleautomater tæller med
18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk 70 22 28 25 | ROFUS.nu | Reklamelink
Hvad siger de danske regler om RTP?
Her florerer der påstande på nettet, som ikke holder. Så lad os tage det, der står i reglerne.
For online casino findes der ikke et lovbestemt minimum for RTP på spilleautomater. Bekendtgørelsen om onlinekasino (nr. 682 af 11. juni 2025, i kraft fra 1. juli 2025) indeholder ingen minimumsgrænse. Skatteministeriet skriver selv i bemærkningerne til et lovforslag fra november 2025, at tilbagebetalingsprocenten ikke er reguleret for de almindelige onlinekasinotilladelser.
Det, reglerne kræver, er kontrol:
- 1
Spillet og tilfældighedsgeneratoren skal certificeres af en akkrediteret testvirksomhed, før de må leveres til et dansk casino.
- 2
Spilleverandøren skal registrere hvert spil i Spillemyndighedens spilportal med blandt andet versionsnummer og tilbagebetalingsprocent.
- 3
Spillemyndigheden kan til enhver tid kræve spillet testet igen.
RTP'en kan altså være lav, men den skal være den, der er oplyst. Det er forskellen.
To andre danske grænser bliver ofte blandet sammen med online casino:
Hvad fortæller RTP ikke?
RTP er et gennemsnit over millioner af spins. På en aften spiller du måske 300 spins. Derfor siger tallet næsten intet om, hvordan din session ender.
Det, der styrer din aften, hedder volatilitet. To spil kan have samme RTP på 96 % og alligevel opføre sig helt forskelligt. Det ene giver små gevinster ofte. Det andet giver ingenting i 200 spins og så én stor gevinst. Begge betaler 96 % tilbage på lang sigt. Læs mere i vores guide til volatilitet.
RTP fortæller heller ikke, hvornår et spil "skal" give gevinst. Hvert spin afgøres af tilfældighedsgeneratoren, uafhængigt af de foregående. En maskine, der ikke har givet noget længe, er ikke tættere på en gevinst. Den har ingen hukommelse.
Og vigtigst: en høj RTP gør ikke spillet til en god forretning for dig. Selv ved 99 % er det forventede resultat et tab. Høj RTP betyder, at du i gennemsnit taber langsommere.
Hvad betyder RTP, når du spiller med bonus?
En casino bonus med gennemspilskrav tvinger dig til at omsætte et bestemt beløb, før du kan hæve. Her bliver RTP til kroner meget hurtigt.
Et regneeksempel: Du indbetaler 200 kr. og får 200 kr. i bonus. Gennemspilskravet er 10 gange indbetaling plus bonus, altså 4.000 kr. i samlet omsætning. Spiller du på en version med 96 % RTP, er det forventede tab under gennemspilningen 160 kr. På en version med 94,25 % er det 230 kr. Samme bonus, 70 kr. forskel, kun fordi casinoet kører en anden version af spillet.
10 × (200 kr. + 200 kr.) = 4.000 kr. omsatEksemplet er generelt og ikke et konkret tilbud. De danske regler sætter gennemspilskravet til højst 10 gange indbetaling plus bonus, og du skal have mindst 60 dage til at opfylde det. De vilkår, der afgør resten, står hos det enkelte casino: maksimal indsats under bonusspil, hvilke spil der tæller med, og om der er loft over gevinsten. Læs dem, før du takker ja. Se hele gennemgangen i vores guide til gennemspilskrav.
Spil med omtanke
Kasinospil er underholdning, og underholdningen koster penge over tid. Ingen RTP ændrer ved det. Sæt et beløb, du har råd til at tabe, og stop, når det er brugt.
Du skal være fyldt 18 år for at spille. Fylder spil for meget, kan du få gratis og anonym rådgivning hos StopSpillet på 70 22 28 25, og du kan udelukke dig selv fra alle danske spiludbydere via ROFUS.
Ofte stillede spørgsmål om RTP
Hvad står RTP for?
RTP står for return to player. På dansk hedder det tilbagebetalingsprocent. Det er den andel af alle indsatser, et spil i gennemsnit betaler tilbage over et meget stort antal spilrunder.
Hvad er en god RTP?
De fleste online spilleautomater ligger mellem 94 og 97 %. Alt andet lige betyder en højere RTP et lavere forventet tab pr. omsat krone. Tjek altid tallet i spillet hos dit eget casino, fordi mange spil findes i flere versioner.
Får jeg 96 kr. tilbage, når jeg spiller for 100 kr. på et spil med 96 % RTP?
Nej. Tallet er et gennemsnit over millioner af spins for alle spillere samlet. Din egen session kan ende hvor som helst mellem totalt tab og en stor gevinst.
Hvorfor kan samme spil have forskellig RTP på forskellige casinoer?
Fordi mange spiludviklere leverer spillet i flere versioner med forskellig gevinsttabel, og casinoet vælger, hvilken det vil køre. Du kan kun se, hvilken version du spiller, i spillets infoside.
Er der et minimumskrav til RTP i Danmark?
For spilleautomater i spillehaller og restauranter skal RTP være mindst 74 %. For spilleautomater på online casino er der intet minimum i bekendtgørelsen om onlinekasino. Spillet skal til gengæld certificeres og leve op til den RTP, der er oplyst.
Er RTP det samme som husfordel?
Det er samme oplysning vendt om. Husfordel er 100 minus RTP. Et spil med 97 % RTP har 3 % husfordel.
Sådan har vi lavet guiden
Reglerne er kontrolleret den 1. oktober 2026 i bekendtgørelse om onlinekasino (nr. 682 af 11. juni 2025), spilleloven, Den juridiske vejledning afsnit J.A.12.2.4 og bemærkningerne til lovforslag L 63 (2025-26). Spileksemplerne er kontrolleret den 1. oktober 2026 hos Royal Casino, Kapow Casino og ComeOn. Regneeksemplerne er vores egne og bygger på de oplyste procenter.